Julerock i Fredericia, er kommet for at blive. Det kørte i en lang række år, og nu efter et par årtiers pause, er traditionen født på ny. For anden gang lagde Det Bruunske Pakhus scene til, men grundet den store interesse fra sidste års debut, var arrangementet flyttet til Tøjhuset. Det blev en fantastisk aften, hvor bysbarnet, initiativtager og guitarist Søren Andersen, styrede løjerne og agerede kapelmester for en aften, med indbudte gæster, helt fra LA, California. 

Stolte jyder i København

De eneste to har skrevet en sang, der hedder Jyder i København, men denne aften så det ud til, at jyderne var hjemvendt fra København, og de havde endda venner med fra musikmiljøet. Selv er jeg oprindeligt fra fyn, og ligger dermed et sted midt imellem. Hele idéen er, at alle de nuværende aktive bands og musikere, og de knapt så aktive musikere og sangere fra Fredericia mødes på ny, og lader magien opstå for en aften. Fraflytterne blander sig med de gode gamle venner, og dermed genopstår magien, i form af gamle musik og ungdomsskole bands, samt de hedengangne populære bands, der nåede radiostationernes playlister, da dette endnu var muligt, uden stort rygklapperi fra diverse udvalg på radiostationerne. Denne aften fik den alt, hvad energien, rørstrømskheden, og nostalgien kan bære fra de dygtige musikere og bands, som leverede det samme moment videre til de knapt 500 gæster, og det var som om, at selv en tilflyttet fynbo som jeg, lige måtte knibe mig i armen over det flow, som Fredericia hele tiden har leveret, op igennem tiden. Kapelmester Søren Andersen nævnte det selv, at Fredericia virkelig kan være stolt over, hvad teateret har gjort for byen, samt hvor meget byens musikliv rummer og har rummet, af uanede mængder af talent, til musikindustrien. Jeg er enig, for det kørte virkelig denne aften i Tøjhuset, i en skøn blandning af Sørens eget netværk fra Fredericia, siden han blev jyde i København, men også hans netværk fra resten af landet, og såmænd også det store udland. Søren har mange musikalske venner, og har kendt, og spillet med mange af de gamle musikere fra Fredericia. Han har også spillet med mange af jyderne i København, som denne dag kom velvilligt hjem, og gav liv til bands som Rasberry Park, Barock, samt Kick The Kangaroo. Det var slet ikke meningen, at sidstnævnte band skulle optræde i år, men de kunne ikke løbe fra succesen, der indhentede dem ved sidste års debutarrangement. Det var fedt, ja det var! Michael Lund, forsanger i Kick The Kangaroo, har efterfølgende insisteret på, sammen med guitarist Søren, at dette var det sidste man ville høre fra dem i mange år. Jeg fornemmer spilleglæde, så lad os nu se, hvis Søren finder hul i den travle kalender, i ind og udland. De så godt ud, og det samme gjorde husorkestret, der næsten var intakt fra sidste år. Husorkester er måske så meget sagt, for det hele lignede faktisk et legendarisk Live Aid arrangement, fra London i 80erne, da der blev byttet flittigt ud på scenen, hele vejen igennem aftenen.  Stampersonalet hos den toneangivende hær af musikanter, var dog forholdsvis i tråd, i form af Søren Andersen på scenen hele aftenen, som befalingsmand. Den Tapre Landsoldat må have været stolt over den hær, der udover Søren Andersen, bestod af Henrik Thrane fra hardrock bandet Black Income, Thomas Duus fra Loveshop, Morten Husted, kendt fra bandet Skagarack, samt Sørens gamle guitarlærermester, Claus Johansen, fra fredericianske Barock. Fredericia har virkelig ikke lagt på den lade side, når det gælder leverancen til de store scener i danmark og udlandet. Denne aften var legenden og den oprindelige initiativtager til julerock, Freddy Slab, atter engang på scenen. Han var der dengang og han var der i 2015.

Talent avler talent

Inden aftenen helt kom igang, startede Tøjhuset op, med et par unge lokale helte. En violinist og en guitarist fra den lokale musikskole, fik lov at imponere publikum med den fedeste folkemusik, som sendte tankerne hen imod et band fra LA, ved navn Honey Honey. De var fyldt med talent, og lagde en god og solid indgang til resten af aftenen, som blev indledt med en visionær tale fra Helle, der er daglig leder af Det Bruunske Pakhus. Der kommer til at ske ting og sager i Fredericia, når det kendte pakhus i fremtiden flytter deres lokalitet til Tøjhuset! Tøjhuset egner sig som et solidt spillested selvom det, denne aften, endnu ikke var klar til et fuldblodsarrangement, som de plejer at holde i Det Bruunske Pakhus. Men for dælen, hvor havde de lagt alle de frivillige hænder i selen, for at få et bart Tøjhus til, at være et formidabelt og midlertidigt spillested. Til et rigtigt rockarrangement hører god lyd, og det var der bestemt. Sørens daglige lydmand, Sylvester Zimsen, havde styr på Tøjhuset, i samarbejde med de lokale ildsjæle, men han har jo også lavet lyd i hele Europa, så mon ikke det var a piece of cake, som man siger? Grundstenen blev lagt, og grunden var lagt til, de knapt 40, inviterede musikere og sangere fra Fredericia og udland!  Danmark har talent, men i Fredericia har de mere end reality talent, og det kunne absolut høres da gæsterne gik på, og spillede med husorkestret. Der var original krydsfaktor denne aften! Der er kommet mange talenter ud fra Fredericia, og heldigvis fortsætter det.

Kystsikring nær Fredericia C

I disse tropiske tider, som Danmark pt. oplever, synes det egentligt ikke fjernt, at man er begyndt at udbygge og opbygge en ny bydel med tilhørende klimasikring. Egentlig burde man blot have set tilbage, og taget byens mange bands med på råd. De var fremsynede allerede fra slut 80erne, hvor det senere Regnskovs Rock i Fredericia affødte masser af bands, med hang til klima og solbadet succes. Vi fik bla. et gensyn med bassist Rene Hansen på scenen, sammen med Søren, og ikke mindst skolelærer Michael Jensen. Det var store tider dengang i byen. Publikum kunne også huske deres sange, og de fløj med tilbage i tiden, med ekstra synth keyborad og velspillede trommer. Senere kom bandet Kick The Kangaroo sjovt nok til, og om det var med tanke på, at skulle sparke til en senere klimadebat, eller om det var for at blande sig i det tidevands bølgende internationale og fremadrettede, vides ikke. Som skrevet, var de atter engang tilstede som samlet band, og det ser ud til, at de er velkomne til at sparke løs i fremtiden, i disse reunion tider. Klimaet er til det, hvis bandet skulle læse med her, og i behøver aldrig at padle den hjem, den sikring er i hus, og indbyggerne står endda klar til at bære jer frem. Sådan så det ud på denne sidste søndag i 2015. 

Boom fra Vesterbro til LA

Alle bands har jammet sig igennem øveren og på scenerne, også i Fredericia, og mon ikke de har skelet til deres idoler, op igennem tiden. Nogle fandt deres eget spor, og nogle spiller stadig kopier. Men hey, det er ligemeget, når fraflytterne kommer hjem og spiller med de herboende. Så jammer de bare. De kan endnu, og nogle kan stadig skrive sange selv. Guitarist Henrik Berger, fra det aktuelle fredericianske band Littlefish, blev inviteret på scenen af og til, Sørens søster, Mette Marstrand var forbi, og selv den lokale journalist og forsanger fra Padlock Chain, Peter Friis Autzen, var med. Det var lige før, at jeg ikke kunne følge med denne aften. Det væltede ud over scenen, med gæstestjerner og bands. De knapt 4 timers show, som Julerock 2015 indeholdte, skal lige fordøjes. Det skal også fordøjes, når de store stjerner fra København og Los Angeles, pludselig træder frem på scenen, som det var tilfældet i år. Det var adviseret, at man godt kunne glæde sig til overraskelser, men som det så ud på publikum i Tøjhuset, havde de alligevel ikke forestillet sig, at de denne aften skulle høre et sjælendt spillet dansk melodi grandprix nummer live, og lige sige hej til en kendt bassist fra LA. Det var jo bare Julerock i Fredericia. Søren og Det Bruunske Pakhus har, som tidligere nævnt, mange kontakter og strenge at spille på, og det gjorde de også denne aften. Bedst som man tænkte, nu går der lige nok fredericiansk selvfedme i den, så dukkede den gamle Vesterbro dreng Mike Tramp lige op, og fremførte sangen, Give It All You Got, fra hans seneste album, Nomad. Men det var naturligvis ikke nok, når man er på julebesøg i Fredericia, og Mike havde gaver med. Mike Tramp kan ikke løbe fra, han engang har leveret et stort hit, til dansk melodi grandprix i 1978, sammen med bandet Mables. De vandt dengang med sangen Boom Boom, og resten er historie. Dog ikke i Fredericia, for her fik publikum en sjælden og gylden mulighed for et genhør, med fællessang og vild jubel i Tøjhuset. Aftenen sluttede af med fest i stor stil, og just som man ikke kunne forestille sig flere overraskelser, var der også lige besøg fra Los Angeles, da bassist Marco Mendoza, kendt fra bla. Thin Lizzy og Whitesnake, entrerede den lille scene. Jeg citerer: “Helloooooo Fredericia, my friend Soren invited me for a little party tonight in your wonderful city, are you in for a treat” – Det var Tøjhuset så absolut. Der blev virkelig slået igennem på bassen, og hovedpersonen selv, kunne ikke få nok af de glade smilende publikummer. Det var dælme stort, at Søren fik hentet et stjernenavn med til finalen, på Julerock 2015. Mendoza styrede showet, og man fornemmede virkelig tråden, imellem Søren og Marco. Det var et stolt øjeblik, også for aftenens husorkester.

Nyt album, lukkede aftenen.

Det fredericianske hardrock band, Black Income, lukkede og slukkede julerock i Tøjhuset med maner, og de mest hardcore fans af rockmusik, blev lige hængende lidt endnu. Black Income er lige på trapperne med deres debutalbum, Noise Pollution, der er produceret af netop denne aftens kapelmester, så det var nærliggende at tage dem med i finalen. Fakta er, at traditionen med Fredericia Julerock, synes at holde ved og være en eftertragtet begivenhed, både for billetkøberne, men også for de lokale musikere, og fredericia klassen, af musikalske jyder i København. Hvordan man nu end vender og drejer det, så har Fredericia fået et fantastisk nyt spillested, efter Det Bruunske Pakhus er vokset ud af sine rammer, og det synes nærliggende, man har valgt og satse på det flotte og indbydende Tøjhus ved havnen i Fredericia. Mon ikke Søren kigger forbi med alle sine venner, om et års tid igen? Jeg ser det gerne, selvom denne aften var endnu større end første år, så den bliver svær at overgå. Men Fredericia har jo før overrasket. Det var en lækker blandet aften, der til tider var nostalgisk, og samtidig nytænkende.

Naturligvis skal i ikke snydes for lidt eksklusivt fra aftenen. Mike Tramp har givet lov til, at vise min optagelse fra hans optræden med Boom Boom. Det skal i ikke snydes for.